Kreds 122 - en del af Danmarks Lærerforening

Ferie og fratrædelse

Du skal have et feriekort, hvis du skifter job, går på pension eller efterløn.

Jobskifte eller opsigelse 

Når din ansættelse stopper, skal du have afregnet den ferie, som du har optjent, men ikke har nået at afvikle. Værdien af feriedagene beregnes som 12,5 pct. af din ferieberettigede løn på det tidspunkt, hvor du optjente ferien.  

 

Med reglerne om samtidighedsferie, så kan du have afholdt ferie på forskud. Hvis du har afholdt mere ferie, end der er optjent på fratrædelsestidspunktet, så trækkes du i løn for det antal feriedage, som du er i minus. 

 

Du får både udbetalt den del af den 6. ferieuge, som du ikke har holdt endnu, og den del af den 6. ferieuge, som du har optjent til det kommende ferieår.

 

Pension eller efterløn

Hvis du går på pension uden at få efterløn og helt forlader arbejdsmarkedet, skal du have al ikke-afholdt ferie udbetalt.

 

Hvis du går på efterløn og helt forlader arbejdsmarkedet, kan du vælge at få udbetalt den ferie, du endnu ikke har holdt i det aktuelle ferieår. Ferien vil i visse tilfælde blive modregnet din efterløn.

Hvis du går på efterløn, men fortsætter med at arbejde, får du tilsendt et feriekort på den ferie, du har til gode. Udbetalingen af feriegodtgørelsen vil blive modregnet din efterløn.

 

Det er en god idé at kontakte a-kassen for rådgivning i forbindelse med efterløn og ferie. 

 

Du kan kontakte lærernes A-kasse her (DLF-A)