Seniorliv
Dine pensionsforhold er forskellige, alt efter om du er overenskomstansat eller tjenestemand. Her kan du læse mere om mulighederne for nedsat tid, seniorordning og jubilæumsgratiale.
Seniorliv
Læs om mulighederne for nedsat tid, seniorordning og jubilæumsgratiale.
Seniordage
Du har som månedslønnet i en kommune ret til seniordage fra det kalenderår, hvor du fylder 60 år.
Hvor mange seniordage, du kan holde, afhænger af din alder.
Du har ret til:
-
2 seniordage i det kalenderår du fylder 60 år
-
3 seniordage i det kalenderår du fylder 61 år
-
4 seniordage fra det kalenderår du fylder 62 år
Hvis du ikke vil holde dine seniordage, har du ret til af få dem udbetalt eller indsat på din pension i stedet for. Du skal i så fald give din arbejdsgiver besked senest 1. oktober året før, seniordagene skal holdes.
Nedsat tid
Du har ret til at få nedsat din årlige arbejdstid, fra den normperiode (eks. skoleåret) du fylder 60 år.
Nedsættes din arbejdstid, reduceres din løn med tilsvarende færre antal timer, mens din hidtidige pensionsindbetaling fortsætter uændret.
Bemærk, at hvis du er født før 1. august 1956 reduceres hverken din løn eller din pensionsindbetaling (gældende for ansatte i kommuner og regioner).
Du skal selv give din leder besked, hvis du ønsker at gøre brug af din ret til nedsat årlig arbejdstid.
Seniorordninger
En seniorordning er for dig, der er fyldt 52 år og gerne vil have nogle andre vilkår som f.eks. nedsat arbejdstid eller andre arbejdsopgaver i slutningen af dit arbejdsliv.
Jubilæumsgratiale
I Ringkøbing-Skjern Kommune gives der jubilæumsgratialer.
- Efter 25 års ansættelse ca. 5.900
- Efter 40 års ansættelse ca. 7.400
- Efter 50 års ansættelse ca. 8.800
Beregningen af jubilærer foretages på grundlag af samlet tjeneste i kommunen. Der må ikke have været "huller" i ansættelsen. Dog tæller barsels- og uddannelsesorlov med som ansættelse.
Gratialet udbetales automatisk med lønnen i den måned, hvor man har jubilæum.
Spørgsmål kan rettes til Personaleafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Vil du vide mere
Læs mere om seniorordninger, seniordage, jubilæumsgratiale og andre seniorvilkår.